Referencer
Læs eksempler på mit bestyrelsesarbejde
Case 1: Virksomhedens ejer har slået sig fast som en af verdens ypperste knivdesignere og producenter indenfor high-end knive. Ejeren ønskede at ændre strategi fra nicheproducent til en mere vækstorienteret strategi. Bestyrelsen har hjulpet med at sikre det økonomiske grundlag, planlagt udvidelse af produktion, og med en ny strategi, der har særligt fokus på positionering og salgskanaler.
Case 2: Virksomheden er en fremstillingsvirksomhed, med en årlig vækst på 10% over de sidste 10 år. Virksomheden er ved at vokse ud af sine lokaler, samtidig med at ejeren har flere nye forretningsmuligheder i pipeline. Bestyrelsens opgave har i den forbindelse især været sparring på de forskellige mulige scenarier – fra egen ny, større fabrik til at blive og i stedet optimere produktionen og produktsammensætning.
Case 3: Virksomheden forholdsvis nystartet. Forretningskonceptet har vagt stor begejstring i målgruppen, og der var god vækst og positive tal på bundlinien de første år. Sidste år sprang den største kunde imidlertid fra, og det havde stor effekt på omsætningen. Bestyrelsen, der blev indsat for netop et år siden, har haft særligt fokus på at opbygge et solidt kundegrundlag, på nye forretningsmuligheder, og på must-win battles. Som bestyrelsesformand har jeg støttet direktøren gennem krisen, hvor vi i nogle måneder har måttet trække maksimalt på kassekreditten. 4. kvartal så lysere ud, og kassekreditten er nu igen i plus.
Case 4: Virksomheden er ejerledet, med 2 ejere, da jeg indtræder i advisory board. 1 års tid efter meddeler den ene ejer, at hun ønsker at sælge sin andel, og udtræde af virksomheden. Det næste års tid hjalp advisory boardet med at sikre en god skilsmisse, reorganisere organisationen, samt i en overgang ekstra støtte til den blivende ejer. Herudover havde vi fokus på målgruppernes lønsomhed, hvilket førte til en ny strategi, med ændring af virksomhedens primære målgruppe over en 3-årig periode.